Født på en septemberlørdag i 1788...

På en septemberlørdag i 1788 må Ane indstille arbejdet for den førstefødte er på vej. Det bliver en søn som kaldes Johan.

Johan vokser op med sin lillebror på et husmandssted på Smålyngen og  sønnerne har måttet bidrage aktivt til husholdningen. Når drengene blev en 6-7 år måtte de deltage i mændenes arbejde. Drengene gik mændene til hånde, de samlede brænde og vogtede gæs, får og måske kreaturer. Herudover hjalp de til med de større landbrugsarbejder som høst og tærskning sammen med faderen.

13 år gammel bor Johan stadig hjemme sammen med sine 2 søskende. Af folketællingen kan vi se, at familien bor på Bjergegård, Rispebjergvejen 1, Poulsker, Nexø. Johans far har haft 13 hektar jord at dyrke og der har sikkert været rigeligt at lave hjemme på gården, siden Johan endnu ikke er sendt ud for at tjene.

Folketællingen 1801:

Bornholm, Sønder, Povlsker, Selvejer Gaarde, , efter SE.gaard No 36, 37, 38, 54, FT-1801

Claus Johansen, 55, Gift, Mand, Huusmand med Jord,

Ane Hansdatter, 45, Gift, Hans Kone, ,

Johan Clausen, 13, Ugift, Deres Børn, ,

Hans Clausen, 9, Ugift, Deres Børn, ,

"Selvejergaard No 38 dyrkes nu No 9 Vaarnedgaard" skrevet under Adresse før denne familie

Konfirmeret i 1805...

Johan er blevet konfirmeret den 6. oktober 1805 i Poulsker Sogn. Han var 17 år gammel på daværende tidspunkt og har nået det inden det dikterede 19'ende år. Man skulle konfirmeres mellem 14-19 år og skete dette ikke, kunne man idømmes en bøde eller sættes i fængsel indtil øvrigheden fandt at man havde lært tilstrækkeligt til at blive konfirmeret.

Kilde: http://www.kirkebog.dk/, sidenummer 341

Johan var gift 2 gange...

Karen Kierstine ikke er Johans 1. hustru. I skifteprotokollen for Sønder Herred 3, uddrag nummer 248 af 1816 fremgår det at Johan Clausen skifter efter sin afdøde hustru Ane Margrethe Nielsdatter.  De er blevet trolovet den 14. oktober 1810 og allerede den 1. november samme år gifter de sig. Dette første ægteskab er barnløst og han gifter sig igen i 1816, altså samme år som der er skiftet efter en afdød hustru hvilket stemmer godt overens med vilkårene på dette tidspunkt. At overleve som familie på et husmandssted krævede 2 voksne. Det andet ægteskab resulterer til gengæld i 4 børn.

Folketællingen 1834:

Bornholm, Sønder, Pedersker, , , Huus paa Søemarken, 100, FT-1834

Johan Clausen, 46, Gift, , Dagleier,

Karen Kierstine Hermandsdatter, 50, Gift, , hans Kone,

Hans Johansen, 15, , , deres Børn,

Ane Cathrine Johansdatter, 12, , , deres Børn,

Peder Johansen, 8, , , deres Børn,

Daglejer og husmand...

Johan har gennem hele sit liv måttet slide ligesom sin far før ham. Fysisk arbejde hver eneste dag fra tidlig morgen til sen aften. Har det ikke været som daglejer har det været hjemme på hans egen jordlod. Der har været masser at lave. Redskaber skulle vedligeholdes og det gjorde han naturligvis selv. Han har formentlig lavet de fleste af dem.

Udover vedligehold har der været forskelligartet arbejde afhængig af årstiden. Om vinteren har det primært været vedligehold og reparationer kombineret med pasning af de større dyr. Specielt hestene. De skulle vandes og om vinteren, hvor dyrene var på stald hele døgnet, skulle de fodres. Til hestene skulle der skæres hakkelse i skærekisten.

Johans  arbejde vekslede meget med årstiderne. I sommerhalvåret skulle jordene forberedes; der skulle samles sten, pløjes og tilsås med korn og andre afgrøder. Gærder, hegn og bygninger skulle vedligeholdes. Høhøsten og senere kornhøsten krævede alle mand i marken. Når alle afgrøder var høstet, skulle jorden efterårspløjes og vintersæden sås.

Alt dette skulle først gøres for fæstebonden og bagefter skulle det gøres hjemme på jordlodden og sådan var næsten alt arbejde gjort dobbelt når Johan var færdig.

Det var ikke ualmindeligt i høsttiden at man tog til hove klokken 2 om natten for at blive desto før færdig, så man kunne nå at få udrette noget på sin egen mark. Ofte kunne man arbejde på sin egen mark til sent ud på aftenen, for så bare at smutte hjem under dynerne og sove til klokken 2, hvor man så fortsatte på fæstebondens mark. Om vinteren skulle kornet tærskes og renses. Der skulle skoves og hugges brænde, og det var også tid til at redskaberne skulle fornyes eller repareres i huggehuset. Jo, der har ikke været tid til ingenting...

Dagen startede formentlig allerede ved 3-tiden om sommeren og "først" ved 4.30-tiden om vinteren. Børnene har måttet skynde sig i marken og røgte kreaturer og får og så har de skyndt sig hjem for at få noget mad inden de mødte i skolen klokken 6 om sommeren, hvor de fleste faktisk kun gik i skole en dag om ugen. Om vinteren var det oftest 3 dage om ugen fra 9-14. Johan selv har også haft sit at tage sig til inden den første mad om morgenen. Det har været et stykke rugbrød med ost og sikkert en snaps dertil. Først når han var færdig i stalden eller kom hjem fra marken har der vanket davre. Davren kunne have bestået af et stykke brød og en sild med en snaps til. Bagefter kom så mælkegrød eller mælkebrød, som var gammelt brød skåret i terninger og så overhældt med kogende mælk. Kun i slagtetiden kunne silden måske være udskiftet med slagtemad som f.eks. finker ellers var det silden, som familien har haft rig adgang til.

Johan boede med sin familie på Søemarken lige i nærheden af havet og en af hans sønner ender også som sømand, hvilket er naturligt når man bor på en ø som Bornholm. På billedet ved siden af kan du se et kortudsnit hvor Søemarken er markeret. Tryk på billedet for at se det i stor størrelse.

Middagen klokken 12 bestod af 2 retter mad. Mændene havde sikkert deres skeer i vindueskarmen - lige til at gribe, når de havde fået sig bænket omkring bordet og måske Karen og pigerne havde deres gemt i skuffen. I hvert fald spiste man søbemad i fællesskab af en stor skål som sattes midt på bordet. Så langede man bare til.

Eftermaden blev spist på træbrikker og bestod af brød og sild eller kød, som blev skåret med lommeknivene. Efter middagen sov mændene 1 times tid inden de igen gik ud for at arbejde videre, men kun om sommeren. Om vinteren blev det så tidligt mørkt, at man måtte udnytte dagslyset og derfor undvære luren.

Måske har man hos Johan og Karen også fået midaften omkring klokken 4 om eftermiddagen. Det kunne være smørrebrød eller fedtebrød. Ellers måtte man vente til nadveren som blev serveret på forskellig tidspunkt i løbet af året. Senere om sommeren end om vinteren. Det var oftest mælkegrød, fedtebrød eller hvad man lige havde.

Familien har formentlig levet en del af fisk foruden de ting gården selv har kunnet tilbyde. Vindtørrede eller saltede sild var meget normal kost på Bornholm 1800-tallet.

En søn på havet, en søn som hjulmager og snedker...

I 1845 har Johan fået sønnerne godt i vej. Ældste søn er blevet snedker og ernærer sig nu som hjulmager hvilket har været nyttigt eftersom alle de omkringliggende gårde har skullet bruge hjul til alle deres redskaber og vogne. Den yngste er på havet. Han sejler med coffardiflåden* som sømand. Datteren på 23 er endnu ugift men ved folketællingen 5 år senere er hun blevet gift, så også hun kommer godt i vej. Yngste søn optræder for sidste gang i folketællingerne i 1850, 24 år gammel og angivet som tjenestefolk.

Folketællingen 1840:

Bornholm, Sønder, Pedersker, , , et Huus, 70, FT-1840

Johan Clausen, 52, Gift, , lever af sin Jordlod,

Karen Kierstine Hermandsdatter, 56, Gift, , hans Kone,

Claus Johansen, 23, Ugift, , Deres Børn, Snedker Lærling,

Ane Cathrine Johansdatter, 18, Ugift, , Deres Børn,

Peder Johansen, 14, Ugift, , Deres Børn,

Folketællingen 1845:

Bornholm, Sønder, Pedersker, , , et Hus, 163, FT-1845

Johan Clausen, 57, gift, , Husejer, lever af sin jord, Poulsker Sogn - Bornholms Amt

Karen Kirstine Hermansdatter, 61, gift, , hans kone [Johan Clausen], Pedersker Sogn - Bornholms Amt

Chlaus Johansen, 28, ugift, , deres barn, Hjulmager, Pedersker Sogn - Bornholms Amt

Ane Cathrine Johansdatter, 23, ugift, , deres barn, Pedersker Sogn - Bornholms Amt

Hans Johansen, 26, ugift, , deres barn, Sømand, Pedersker Sogn - Bornholms Amt

*Coffardiflåden = Handelsflåden