Søn af en fattig daglejer...

Johan er søn af en fattig daglejer. Han er af en søskendeflok på 6 og hører til det sidste "kuld". Hans far har været gift 2 gange, hvilket ikke var usædvanligt dengang.

Mange kvinder døde i barselssengen. Mange børn overlevede ikke de første år og mange mennesker døde i det hele taget af helt banale sygdomme, som dengang var dødelige.

Forkølelse, lungebetændelse og influenza var allesammen dødelige sygdomme dengang, da der ikke fandtes anden behandling end den man selv kunne fremskaffe i form af overtro eller naturmedicin af forskellig slags.

Johans tidligste år har sikkert været fyldt med pligter i form af praktisk arbejde derhjemme.

Trolovelse, giftermål og så kom børnene...

Kirkebogen, Åkirkeby Sogn fortæller, at Johan Clausen den 11. marts 1731, er blevet trolovet med Margrete Nielsdatter. Vielsen fandt endvidere sted den 13. juni 1731. Indtil 1799 blev et par altid trolovet først. Dette indebar at de overfor præsten og nogle vidner erklærede, at de ville gifte sig med hinanden. En trolovelse var bindende, så man kunne ikke bare ombestemme sig, når man først havde erklæret sig. På landet var det forøvrigt helt almindeligt at folk flyttede sammen - og sov sammen - når trolovelsen var en realitet. Derfor ser man ofte at kvinderne var gravide eller nybagte mødre, når de endelig giftede sig.

I 1731 får Johan og Margrete deres første barn, Ingeborg, som altså må være resultat af skikken med at sove sammen inden man er blevet gift. Forældrene er først gift i juni og som sagt går der mere end 6 måneder på en graviditet...

Ingeborg viser sig at være halt. Efter hende følger så sønnen Niels, som kommer til i 1736. Sidenhen optræder Johan og Margrete så i kirkebogen i forbindelse med begravelse af deres 2 sønner, som begge er dødfødte. Første gang er den 7. december 1737 og herefter må de igen bære en dødfødt søn til graven den 6. januar 1740. Spædbarnsdødeligheden dengang var enormt høj, så der er intet usædvanligt i døde børn og med tanke på at familien formentlig har været fattig og dermed måske også underernæret har chancerne for at få et fuldbårent og levedygtigt barn været forsvindende lille.

I 1742 den 23. december kan de døbe endnu en datter, nemlig Elsebeth, som siden introduceres den 13. januar. Den 24. juli 1746 bliver Johan og Margrethes sidste barn døbt. Det er Claus (min tip-tip-tip-tip-oldefar) som siden introduceres den 10. august.

Introduktion eller kirkegang som det også kaldtes, var præstens indledelse* af kvinden i kirken efter en barnefødsel. Efter gammel opfattelse var barselskvinder urene og derfor skulle de, når tid kom, "godkendes til kirkegang" af præsten, så de igen kunne komme med familien til gudstjeneste. I 1754 blev det gjort til en frivillig skik, men inden da var det faktisk påbudt ved lov. Skikken forsvandt nu ikke lige med det samme, men forsvinder først rigtigt i løbet af 1800-tallet.

* Kvinden ledtes ind i kirken af præsten efter endt barsel.

Hungersnød og smalkost...

I 1739 kommer en periode med misvækst og deraf følgende hungersnød. At de begraver en dødfødt søn den 6. januar 1740 behøver ikke at have sammenhæng med dette, men det er klart, at mangel på mad også gør det overordentlig vanskeligt at holde liv i et spædbarn. Der er ikke meget mælk at give, når man selv sulter. Hvordan Johan og Margrethe har klaret år som dette kan jeg kun gisne om. Jeg kan se, at de mister et barn denne vinter, men de er sikkert forskånet i forhold til mange af de andre fattige familier på Bornholm, som har mistet flere familiemedlemmer.

Kun 40 år gammel begraves Johan den 30. marts 1747.

Op til sin død, boede Johan på "Lyngen". Johan var udbygger, hvilket betyder at han formentlig har dyrket jord på en eller anden vis. Som det fremgår af kortet (Tryk for større billede) er det husmandssteder og ikke gårde som ligger på Smaa Lyngen, hvorfor jeg må antage, at familien ikke har haft meget at gøre med. Johan har set i tidsperspektiv sikket arbejdet/fæstet for nogle af de større gårde i området.

Johans liv som udbygger...

Johan har været forpligtet til at afgive et vist antal dage om året til arbejde for sin fæstebonde. Han er udbygger, altså husmand . Han har i de travle perioder været forpligtet til at deltage i arbejdet på gården han er fæstet til, så disse perioder har været præget at dobbeltarbejde. Først og fremmest var man forpligtet overfor bonden man lejede jord af og når så det var overstået, var der ens eget jordstykke, som har skullet behandles på akkurat samme måde. Mange bønder arbejdede næsten i døgndrift i disse perioder, for det var jo ikke kun bondens jord som krævede, men også ens egen. Børnene har helt sikkert været med sammen med Margrete, for jo flere man kunne stille op med, jo hurtigere var man færdig og kunne vende tilbage til sin egen jord. Det var kvindearbejde at sørge for at nyttehaven gav bedst muligt overskud. Kål var den primære kilde til ernæring, men der er dyrket  grønkål, hvidkål, gulerødder, persille, løg og krydderurter. Kartofler blev først almindelig spise omkring 1830. Der er også dyrket krydderurter og lægeurter, som var den eneste kilde til at komme nogen af sygdommene til livs. Måske har de været heldige, at de også har haft lidt frugttræer.

Børn var kun "børn" de første år af deres liv. Herefter havde de pligter ligesom de voksne. Børnearbejde var helt normalt, det var nødvendigt, at de hjalp til. De fattigste børn blev sendt ud at tjene på en fremmed gård - nogle helt fra 6-års alderen og det har sikkert været tilfældet med drengene i Johans familie. Ingeborg var jo halt, så hende er det måske ingen som har syntes de kunne have gavn af.
Når drengene blev en 6-7 år måtte de deltage i mændenes arbejde. Drengene gik mændene til hånde, de samlede brænde og vogtede gæs, får og måske kreaturer. Herudover hjalp de til med de større landbrugsarbejder som høst og tærskning sammen med faderen.

Pigerne deltog normalt  i det daglige arbejde som lillepige fra de var omkring 8 år eller lidt ældre. De vogtede geder, høns, ænder og gæs og samlede brænde og kvas, endvidere hentede de vand, sorterede uld og kartede og passede de mindre børn. Hvad Ingeborg har kunnet bidrage med er usikkert da vi ved fra senere protokoller, at hun ender med at være fattiglem der underholdes af broderen Hans og derfor ikke har været i stand til at opretholde egen ernæring, men et er sikkert. Hun har bidraget i det omfang det har været muligt og det har sikkert inkluderet høns og gæs.

Kilder:

Af skiftebog for Landsogne 36, skifteuddrag nummer 553 fremgår det i 1748, at der er skiftet med følgende:

Margrethe Nielsdatter, enke og udbygger på Smålyngen, Pedersker samt hendes børn, Niels Johansen født 1736, Claus Johansen født 1747, Ingeborg Johansdatter født 1733 samt Elsebeth Johansdatter født 1743. Værger ved skiftet var: Peder Larsen fra Poulsker, Jens Olsen fra Aaker, Hans Clausen fra Øster Sogn samt Jens Clausen fra Øster Sogn.

Endnu en udskrift:

Side 545b. 1748. 13. April. ( der står 1748.)

Johan Clausen, udb. Smålyngen, Pedersker.

Margrethe Nielsdatter. Laugværge: Peder Larsen, Poulsker.

2 søn. 2 døt.

A: Niels Johansen, f. 1736. Værge: Faders søsk.barn, Jens Olsen, Åker.

B: Claus Johansen, f. 1747, ( ¾ år). Værge: Farbror, Hans Clausen, Åker.

C: Ingeborg Johansdatter, f. 1733. Værge: Albret Clausen, Øster Sogn.

D: Elsebeth Johansdatter, f. 1743. Værge: Farbror, Jens Clausen, Øster Sogn.