Så må man sulte...

1663: "Den heele Juli Maaned holdt det ikke op at Regne, saa det var en meget ynkelig Høst, som ikke saa vaad og besværlig mindes kunde."

5 år gammel oplever Claus altså en overordentlig streng vinter, hvor føden er knap p.g.a. den dårlige høst. Familien har formentlig været fattig, hvorfor det sikkert har været svært at brødføde børnene. Måske har Claus i virkeligheden været heldig, at han er en af de fatiige unger som overlever.

1670: Stærk misvækst som følge af streng vinterkulde og tørke. "Folk findes liggende døde paa Marken af Sult og Frost. Heste og Kvæg er mestendeels fast for hver Mand bortdøde. Her er intet at æde eller drikke; intet at saa i Jorden.

I 1670 er der hungersnød på Bornholm. Virkelig hungersnød, som betyder masser af døde mennesker. Kvæg og heste dør simpelthen af sult og der er ikke mulighed for at fodre dem - der er ikke engang nok til mennesker, så slet ikke overskud til dyrene. Claus har endnu en gang været heldig. Han overlever...

Voksenlivet...

Claus og Elsebeth har opholdt sig i Ibsker frem til i hvert fald 1692, hvor deres datter Karen den 22. februar bliver døbt og dermed føjet til kirkebogen. Den 14. september 1695 begraver de sønnen Hans, 1½ år gammel, og dette sker i Østermarie, så i den mellemliggende periode er familien altså flyttet. Sandsynligvis fordi Claus har fået muligheden for at få gården Hjortegård.

På kortet til venstre kan du se hvordan gårdene ligger i forhold til hinanden. Hjortegård er benævnt 55 + 56 og er ikke anført med navn, men kun nummer. Tryk på kortet for at se det i store størrelse.

Inger Jensdatter er Claus Kieldsens 2. hustru, da man af de Bornholmske kirkebøger kan se, at han har begravet sin første kone, Elsebeth Andersdatter, 36 år gammel, 9. februar 1696. 4 dage forinden er endnu et af deres børn blevet døbt, nemlig Kirsten som siden begraves allerede godt 2 måneder efter moderens død, nemlig den 1. april 1696, 10 uger gammel. Hustruen er formentligt død af komplikationer i forbindelse med fødslen, noget som var meget almindeligt dengang. Inden da har de ifølge kirkebogen både døbt og begravet en tidligere datter kaldet Kirsten den 16. april 1692. Hun er død 4½ år gammel. Endnu en søn er begravet 1½ år gammel den 14. september 1695, så ualmindeligt har det altså ikke været at miste børn dengang.

Kone nummer 2 er datteren fra nabogården...

Siden gifter Claus sig som sagt med Inger, formentligt ganske kort tid efter at have begravet sin første kone, da man ikke kunne overleve som familie uden at være to voksne til at arbejde med udkommet. Claus har haft 2 børn på 4 og 9 år, som han har skullet forsørge, hvilket har nødvendiggjort at han har giftet sig igen. Om han giftede sig 2. gang af kærlighed eller simpel nødvendighed kan vi kun gætte på, men resultatet af dette andet ægteskab blev alligevel 4 børn, så husholdningen har omfattet 6 børn ialt.

Inger kommer fra nabogården Albuegård, så Claus har ikke skullet kigge langt efter en hustru. Hans nabo Jens Pedersen er jævnaldrende med ham og måske er det ham der foreslår datteren som hustru til Claus, måske er det Claus der tidligere har fået øje på hendes talenter. I hvert fald har Inger vidst hvad hun gik ind til, for nabogården har hun kendt gennem hele sit liv.

Skifteuddrag fra Skiftebog Landsogne 6, Uddrag Nummer 68 fra 1696 fortæller os, at der er skiftet med Enkemand Claus Kieldsen efter afdøde Elsebeth Andersdatter. Begge med ophold i sognet Østermarie. Af børn er nævnt Albert Clausen fra 1689, hvilket ikke stemmer overens med tidligere fundne oplysninger om at han er født i 1687. Yderligere er nævnt Karen Clausdatter fra 1691 (andre kilder angiver 1692) samt Kirstene Clausdatter (Kirsten) fra 1696 - altså den datter som begraves allerede 2 måneder efter moderens død. og som ved skiftet er 5 uger gammel.

Værge: Far, Tilsynsværge: Morbror Jens Andersen.

Død, bare 50 år gammel...

Claus bliver begravet den 2. juni 1708, 50 år gammel, fra Østermarie Kirke.

Skifteuddrag fra Skiftebog Landsogne 12, Uddrag Nummer 211 fra 1708 fortæller os, at der den 12. juni er skiftet med Enkefru Inger Jensdatter efter afdøde Claus Kieldsen, begge med ophold i Øster Sogn. Laugværge for enken var Bror, Jep Jensen fra Øster Sogn. Udover enken fremgår det at der er skiftet med følgende børn: Albert Clausen fra 1689, værge: Morbror Jens Andersen fra Bodilsker. Karen Clausdatter fra 1691, værge: Søsk.barn Claus Jensen fra Nexø. Hans Clausen fra 1699, værge: Michael Hansen fra Øster Sogn. Jens Clausen fra 1704, værge: Mogens Ødbersen fra Øster Sogn. Johan Clausen, min tip-tip-tip-tip-tip-oldefar, fra 1706, værge: Søsk.barn Olluf Jensen, tambour fra Aaker. Elsebeth Clausdatter fra 1701, værge: Jacob Jørgensen fra Østerlars.