August Melchior

Biografi:

Barndommen på Nyboder...

August barndom er trådt på Nyboder. Her boede han med sin lillebror og sine forældre. Børnene fra Nyboder blev som regel indrulleret i "Den faste Stok". Fra det 8. år kom de i skole og fik uniform; en blå trøje med ankerknapper, hvide bukser og en blank hat. De fik også løn - de var jo i "tjeneste" - de 2 første år bestod betalingen af en portion rug, som mor derhjemme har været glad for. Af samme grund kaldte man dem for "rugdrenge". Senere fik de så fuld kost og blev kaldt "kostdrenge". Efter skolen fulgte mange af dem så i faderens fodspor og blev enten matroser eller håndværkere i flåden. August ender som betjent ligesom sin far før ham, så han følger altså i fars fodspor...

August barndom har helt sikkert båret præg af de ting der skete i hans tidlige barneår. Årene har været præget af både usikkerhed ovenpå invasionerne og specielt i 1813, da August har været omkring 17 år gammel,  i forbindelse med statsbankerotten og devalueringen bredte der sig hurtigt en armod som ikke havde været set mage til i mange år. Folk blev desperate og det var en periode med tiltagende ulovligheder som alle udførtes i et forsøg på at klare dagen og vejen.

"Adelgade var paa den Tid forvandlet til en Torveplads af en ejendommelig Art. Her havde Kvinder lejret sig med dampende Baljer; en Pude skjulte Baljens Indhold, men den velrensede Kartoffel, som tillige med en Kop Salt var anbragt oven paa det hele, tilkændegav, at det var et beskedent Udsalg med varme, kogte Kartofler, som her var etableret. Derfor hed Adelgade i Søfolkenes Mund: "Kartoffelkysten". Her saa man ogsaa fattige Mænd og Kvinder stille sig op med forskællige Klædningsstykker og Linned, som de falbød. Disse Ting vare vel i Reglen deres lovlige Ejendom, som de solgte af Trang; men man kunde ogsaa faa værdifuIdere Genstande at købe hos dem, og slige Sager vare i Følge den almindelige Mening simple Tyvekoster. Derfor hed Adelgade ogsaa: "Tyvetorvet". - I Nyboder tog Tyverierne saa meget Overhaand, at Hværvings- eller Indrulleringsløberne, - der havde Ret til at eftersøge det indrullerede Mandskab, - endvidere bemyndigedes til at standse alle mistænkelige Personer paa Nyboders Gader og inkvisitoriskt undersøge, hvad enhver førte med sig; gjorde vedkommende Modstand, kunde Løberne rekvirere Hjælp hos de militære Myndigheder. Det kan forstaas, at dette extraordinære Politi ikke var yndet af visse Folk.

Det abnorme ved Tiden viste sig ogsaa i den herskende Mangel paa mindre Skillemønt. Derfor udstedte de Smaahandlende, med hvilke Nyboder stod i Handelsforbindelse, visse Tegn af Blik eller Pap med paaskreven Værdiangivelse. Tegnene vare naturligvis kun gyldige mellem Udstederen og hans Kunder; men denne Seddeludstedelse, som Loven ikke kunde give Medhold, var dog ganske nødvendig for den lille Handel og lod Manglen paa Smaamønt blive mindre følelig. Ogsaa Manglen paa Levnetsmidler mødte som Krigens Ledsager og bevirkede Kommissionshandelens" Oprettelse. Paa forskællige Steder i Byen udleverede Kommissioner Brød, Smør, Gryn o. s. v. til moderat Pris. Udsalget begyndte til fastsat Klokkeslet, men længe forinden havde en stor Skare samlet sig uden for Stedet, hvor den opstilledes to og to af en Politibetjent. Ingen kunde faa mere end et vist Kvantum ad Gangen, f. Ex. ét Rugbrød. Dette var efter Omstændighederne temmelig billigt, 3 Mark 12 Sk. dansk Kurant for 8 Pund; men Rugen i Brødet var stærkt blandet med Byg. Ofte blev Tilstrømningen saa stor, at Beholdningen var omsat, inden de sidste i Rækken havde faaet, hvad de ønskede. Slemt var det at maatte staa saa længe i Slud og Kulde for at gaa bort med uforrettet Sag; ilede man til et andet Udsalgssted, fandt man som oftest ogsaa der alt udsolgt; med bekymret Sind og tomme Hænder vendte man tilbage til det fattige Hjem."

Kilde: Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid af Hans Daniel Lind

Folketællingen 1801:

kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Sankt Annæ Vester Kvarter, , Matr. 326, 2107, FT 1801

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Christian Melchior, 30, Gift, , Kattuntrykkersv,
Mette Christine Jørgensdatter, 29, Gift, , g Chr.Melchior,
August Melchior, 4, Ugift, , Fader Chr.M.,
Ludvig Melchior, 2, Ugift, , Fader Chr.M.,

Folketællingen 1834:

kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, , , Amaliegade 131,Kjelderetagen, 3, FT-1834

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

August Melchior, 38, Gift, , Opsigtsbetjent ved Politiet,
Ane Christine født Ramge, 39, Gift, , hans Kone,
Julie Augustine Wilhelmine, 11, Ugift, , deres Barn,
Julius Wilhelm, 10, Ugift, , deres Barn,
Carl Theodor, 8, Ugift, , deres Barn,
Ludevig Edvard, 5, Ugift, , deres Barn,
Emma Caroline, 4, Ugift, , deres Barn,
Mille Josephine, 2, Ugift, , deres Barn,
Hans Andersen, 62, Enkemand, , Portner,
Caroline Marie Andersen, 20, Ugift, , hans Datter,

Københavns betjente anno 1839...

At være betjent var langtfra det samme som at være betjent i dag. I dag er betjente som regel rimeligt populære skikkelser i gadebilledet. Nærpolitiet som går rundt i gaderne er afholdte og skal ses som borgerens hjælpere på en lang række områder.

I 1839 fandtes der kun godt 80 betjente i København. Disse betjente var uddannet til at opfatte deres opgave som en straffende myndighed. Loven skulle overholdes og den som ikke ville høre, måtte føle. Derfor var hver betjent udstyret med en kraftig spanskrørsstok, som han brugte flittigt. Der var altså en grund til at den københavnske befolkning anså enhver betjent for deres svorne fjende.

Politibetjentene var let genkendelige i gadebilledet. De havde en helt speciel uniform. En rød livkjole med grøn krave. Den grønne farve ser vi stadig som en rest fra fordums tider. Den er fortsat en del af politiets oficielle farve.

Tyende fra landet...

August og hans kone Anne Kirstine (Christine) er bosiddende i Amaliegade 121. August arbejder fortsat som betjent og af børnene bor hjemme Julie Augustine Vilhelmine, 28 år gammel og stadig ugift, Carl Theodor på 24 år. Carl er stadig ugift og ernærer sig som billedhugger. Emma Caroline, 20 år gammel og stadig ugift, Emilie Jophine (?), 18 år gammel og ugift, og yngste skud på stammen, Frederik Christian på 14 år.

Udover familien består husholdningen også af 21-årige Hansine Boline Magrethe Hansdatter fra Bornholm, som er sendt i tjeneste i huset i Amaliegade - helt ovre i Staden. Der var tradition for at ansætte tyende fra andre dele af landet på trods af at der var masser af arbejdskraft i byen. Det gjorde man af flere forskellige grunde. Èt var, at man sagde at tyende fra landet var mere stabilt, havde en bedre moral og ikke bare rendte fra pladsen, men den anden side af historien var i virkeligheden, at man på denne måde undgik at skulle forholde sig til de kummerlige forhold de fattigste i byen måtte leve under. Den slags kunne man bare ignorere, når man ikke ligefrem måtte forholde sig til tyendets liv udenfor hjemmets fire vægge.

Folketællingen 1850:

kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, Amaliegade, , Amaliegade 121, kjælderen ??, 600, FT-1850

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

August Melchior, 54, Gift, , politi og ?? betjent, Kjøbenhavn
Christine Ranege ??, 56, Gift, , konen, Kjøbenhavn
Julie Augustine Vilhelmine, 28, Ugift, , datter, Do.
Carl Theodor, 24, Ugift, , billedhugger, søn, Do.
Emma Caroline, 20, Ugift, , datter, Do.
Emilie Jophine, 18, Ugift, , datter, Do.
Frederik Christian, 14, Ugift, , datter, Do.
Hansine Boline Magrethe Hansdatter, 21, Ugift, , pige, Bornholm