Christian Melchior

Biografi:

Forbud mod kaffedrikning
 

I 1783 udstedte kong Christian 7 en forordning som forbød kaffedrikning. - Dette affødte følgende skrivelse til Biskop Hee og stiftsbefalingsmand baron Gyldenkrone i Århus: - Da hans kgl Maj under den 17. hujus (i denne måned) har ladet udgå en allernådigst forordning til at forebygge den sig i bondestanden - sidst også her i rigerne - indsnegne ødsle forbrugelse af mad og drikke med videre. hvorved tillige kaffedrikningnen er forbudt og i min allerhøjestbemeldte hans majestæt særdeles ønsker kaffedrikning blandt almuen på landet forhindret ved hjælp af passende straffe . og da der er stor forskel på bondestandens overmådighed fra provins til provins. så skal man tjenstligt anmode Deres ekcellence og Deres højærværdighed om at ville - så vidt som det er dem anbetroende stift angår -meddele kanceliet Deres udførlige betænkning. for aat man derved sættes i stand til at gøre hans Maj. allerunderdanigst forestilling om en fuldkommen bestemmelse i denne sag.
Kilde: H C Bøje: Gødvad Sogns Historie p. 86 -

Fra Kongens Lyngby til Nyboder...

Christian har tilsyneladende levet meget af sit voksenliv på Nyboder. Om han har været tilknyttet Holmen er umuligt at sige, men jeg mener der var en klausul som sagde, at man skulle arbejde for/på Holmen for at kunne bo på Nyboder. Ved du noget om dette, hører jeg meget gerne fra dig.

Jeg har dog fundet ud af, at den ældste søn August er født i Kongens Lyngby, så mon ikke Christian og Mette Christine har været bosiddende derude inden de ender på Nyboder. Christian ernærer sig som kattuntrykkersvend. Kattuntryk var mønstertryk på tekstiler. I Lyngby lå et stort kattuntrykkeri, så det er sikkert her Christian har været ansat som svend da August kommer til verden. Udnyttelsen af vandkraften var indlysende nødvendig for et kattuntrykkeri og helt tilbage fra middelalderen udviklede der sig en industri langs Mølleåen. Både ejerne og de ansatte boede i Bondebyen, som man også kaldte Kgs. Lyngby, fordi den tilhørte kongen.  I 1700-tallet blev Bondebyen til en ferieby for velhavende københavnere, så familien har helt sikkert kunnet iagttage de "fine" københavnere, som kom på ferie ude på landet om sommeren.

Hvordan og hvorfor Christian ender i Nyboder kan jeg kun gisne om. Jeg kan se at han mange år senere er opført som betjent, men om han er flyttet til Nyboder for at tiltræde en stilling ved politiet tvivler jeg dog på. Det har været mere sandsynligt, at han har kunnet bruge sin håndværksmæssige kunnen. Nyboder har været med til at forstørre København på den måde, at flåden blev samlet et sted, hvilket har tiltrukket flere mennesker fra landet og forstæderne til København, hvor de nu har kunnet få en bolig, fast arbejde, og fast løn, så det har muligvis været hvad tiltrak Christian og Mette Christine. Udsigten til socialt at være rimeligt sikret. Har du bud på dette, hører jeg meget gerne fra dig.

Ved folketællingen i 1801 er Christian blevet gift med den jævnaldrende Mette Christine og de har sammen fået 2 sønner, August og Ludvig.

I 1801 boede der ca. 100.000 mennesker i København. Ca. halvdelen af dem levede på et eksistensminimum i elendige boliger.
Det var datidens arbejdere, der omfattede daglejere, soldater og matroser. Dertil kom kvindelige eneforsørgere og enker, der ernærede sig ved handel, vask og tøjreparation. Endvidere gamle, syge og fattige, der levede af almisser. 1800-tallets voldsomme befolkningstilvækst inden for voldene gav kun én eneste mulighed for at huse de mange mennesker - det var at øge bygningerne i højden. På Nyboder har boligforholdene været gode i forhold til resten af København, som måtte døje med ekstremt trange lejligheder.

I slutningen af det 17 århundrede omfattede Nyboder 40 længer, svarende til 565 boliger. Da de sidste længer var færdigbygget i begyndelsen af 1800 tallet, var befolkningstallet steget til ca. 8800 mennesker, fordelt over 2200 boliger.

Hver familie sin lejlighed...

På Nyboder rådede hver familie over en lille lejlighed bestående af en forstue med køkken og ildsted, en stue og et lille kammer. Mellem længerne var der små haver, som bl.a. kendes fra H. C. Andersens eventyr "Hyldemor".

Børnene fra Nyboder blev som regel indrulleret i "Den faste Stok". Fra det 8. år kom de i skole og fik uniform; en blå trøje med ankerknapper, hvide bukser og en blank hat. De fik også løn - de var jo i "tjeneste" - de 2 første år bestod betalingen af en portion rug, som mor derhjemme har været glad for. Af samme grund kaldte man dem for "rugdrenge". Senere fik de så fuld kost og blev kaldt "kostdrenge". Efter endt skoletid fulgte de ofte i faderens fodspor og ældste søn ender også som betjent ligesom sin far, mens yngste søn ender som skomagermester.

Dagen begyndte tidligt for Holmens folk. Klokken fra Nyboders Vagt vækkede dem og efter et solidt morgenmåltid har det været tid til at sætte kursen mod skibsværftets værksteder på Gammelholm. Det meste af arbejdet foregik under åben himmel, så hvis der var meget hård frost måtte man give folkene fri. Det viste man med et blåt flag som blev hejst oppe ved vagten. Mange familier havde en kop med vand stående i vindueskarmen - var vandet frosset til om natten, kunne man roligt regne med en fridag.

Flåden holdt faktisk sine folk med kost. Man skulle dog selv hente det oppe på Proviantgården overfor Tøjhuset på Slotsholmen. Deroppe fik familierne udleveret byggryn, gule ærter, saltet flæsk og smør, men faktisk var maden meget tit af rigtig dårlig kvalitet, hvilket alligevel ikke forhindrede Nyboder-konerne i at udnytte det til sidste krumme.

Slaget på Reden...

I slutningen af marts 1801 ankom en større engelsk flåde til Københavns Red, og kun få troede på at en konfrontation kunne undgås. I ugevis havde København været på den anden ende. Fra Nyboder, den gule matrosby, gik der morgen og sen aften store klynger af håndværkere, matroser og arbejdsfolk til og fra Holmen, og byens smalle gader genlød af larmen fra vogne belæsset med materialer og proviant til den i al hast udrustede sødefension: - en palisade af flydende og faste fæstninger. Om formiddagen den 2. april hørtes den første kanontorden. Slaget på Reden var begyndt. De mange nysgerrige københavnere som havde forsamlet sig på Toldboden og på Kastelspynten overværede den ulige kamp, som i løbet af kun fire timer tvang danskerne i knæ. Ingen tvivl om at også Matte Christine og ungerne August og Ludvig har været at finde nede ved Tolboden, men om Christian har været optaget af arbejdet med at forsvare hovedstaden kan vi kun gætte på.

Byens skæbne - og for den sags skyld hele landets - blev beseglet kun seks år efter. Midt i august 1807 landsatte englænderne uden at møde modstand en stor troppestyrke nord for København, og i løbet af forbavsende kort tid var hovedstaden lagt i et jerngreb. Kravene var betingelsesløs overgivelse og udlevering af flåde, og hvis de ikke blev efterkommet ville englænderne ikke vige tilbage for et terrorbombardement af den næsten ubeskyttede by. Den 2. september havde englænderne mistet tålmodigheden, og i de efterfølgende dage og nætter sendtes et sandt helvede af bomber og raketter ind over byens huse og torve. De materielle ødelæggelser var enorme, og over 1600 civile blev dræbt og flere invalideret.

Først den 21. oktober forlod den engelske flåde København. Med sig havde den hele den danske flåde, og flere hundrede transportskibe fulgte efter med lastrummene fyldt med materialer fra Holmens magasiner. En epoke var slut og i dens kølvand fulgte statsbankerotten i 1813 og den smertelige adskillelse af Danmark og Norge i 1814. Landets teknologiske centrum var raseret, og Flådens Leje lå øde hen. Den tidligere så blomstrende københavnske handel var visnet, havnen og dens pakhuse var tomme. Der skulle gå årtier før det tabte blev genvundet.

I Nyboder mærkede man efterveerne. Arbejdet var pludselig begrænset i en lang periode og pengene var knappe. Fødevarer var der mangel på overalt i hovedstaden og Christian og familien måtte prøve at overleve med de midler der var. Byen bar præg af at der ikke længere var velstand og enkelte kvarterer blev ligefrem farlige at færdes i fordi kriminaliteten nu blomstrede. Man skulle overleve uanset midler. Nedenfor er en beskrivelse af tiden efter...

"Adelgade var paa den Tid forvandlet til en Torveplads af en ejendommelig Art. Her havde Kvinder lejret sig med dampende Baljer; en Pude skjulte Baljens Indhold, men den velrensede Kartoffel, som tillige med en Kop Salt var anbragt oven paa det hele, tilkændegav, at det var et beskedent Udsalg med varme, kogte Kartofler, som her var etableret. Derfor hed Adelgade i Søfolkenes Mund: "Kartoffelkysten". Her saa man ogsaa fattige Mænd og Kvinder stille sig op med forskællige Klædningsstykker og Linned, som de falbød. Disse Ting vare vel i Reglen deres lovlige Ejendom, som de solgte af Trang; men man kunde ogsaa faa værdifuIdere Genstande at købe hos dem, og slige Sager vare i Følge den almindelige Mening simple Tyvekoster. Derfor hed Adelgade ogsaa: "Tyvetorvet". - I Nyboder tog Tyverierne saa meget Overhaand, at Hværvings- eller Indrulleringsløberne, - der havde Ret til at eftersøge det indrullerede Mandskab, - endvidere bemyndigedes til at standse alle mistænkelige Personer paa Nyboders Gader og inkvisitoriskt undersøge, hvad enhver førte med sig; gjorde vedkommende Modstand, kunde Løberne rekvirere Hjælp hos de militære Myndigheder. Det kan forstaas, at dette extraordinære Politi ikke var yndet af visse Folk.

Det abnorme ved Tiden viste sig ogsaa i den herskende Mangel paa mindre Skillemønt. Derfor udstedte de Smaahandlende, med hvilke Nyboder stod i Handelsforbindelse, visse Tegn af Blik eller Pap med paaskreven Værdiangivelse. Tegnene vare naturligvis kun gyldige mellem Udstederen og hans Kunder; men denne Seddeludstedelse, som Loven ikke kunde give Medhold, var dog ganske nødvendig for den lille Handel og lod Manglen paa Smaamønt blive mindre følelig. Ogsaa Manglen paa Levnetsmidler mødte som Krigens Ledsager og bevirkede Kommissionshandelens" Oprettelse. Paa forskællige Steder i Byen udleverede Kommissioner Brød, Smør, Gryn o. s. v. til moderat Pris. Udsalget begyndte til fastsat Klokkeslet, men længe forinden havde en stor Skare samlet sig uden for Stedet, hvor den opstilledes to og to af en Politibetjent. Ingen kunde faa mere end et vist Kvantum ad Gangen, f. Ex. ét Rugbrød. Dette var efter Omstændighederne temmelig billigt, 3 Mark 12 Sk. dansk Kurant for 8 Pund; men Rugen i Brødet var stærkt blandet med Byg. Ofte blev Tilstrømningen saa stor, at Beholdningen var omsat, inden de sidste i Rækken havde faaet, hvad de ønskede. Slemt var det at maatte staa saa længe i Slud og Kulde for at gaa bort med uforrettet Sag; ilede man til et andet Udsalgssted, fandt man som oftest ogsaa der alt udsolgt; med bekymret Sind og tomme Hænder vendte man tilbage til det fattige Hjem."

Kilde: Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid af Hans Daniel Lind

Lov & orden på Nyboder - en mulig forklaring på Christians stillingsbetegnelse...

Fordi man arbejdede og boede tæt op og ned ad hinanden, var man ”tvunget” til at enes, da dette ikke altid kunne lade sig gøre, var man tvunget til at indsætte nogen der kunne opretholde ro og orden.

Dette klarede inspektøren og et vægter korps, der blev indsat i årene 1693-1694, muligvis før. Arbejdet for denne inspektør var at sørge for husenes vedligeholdelse, ordne til- og fraflytninger i Nyboder, samt være øverstbefalende for vægterkorpset.  Vægterkorpset skulle sørge for at opretholde lov og orden i Nyboder. Til vægterkorpset blev der opført en vagtbygning (gl. vagt), der lå centralt i Nyboder (Adelgade) . Til vagtbygningen blev der støbt en stor klokke, denne klokke ringede 4.30-5.00 om morgenen og fortalte at nu begyndte en ny arbejdsdag, tillige ringede den også ved arbejdets ophør. Skulle nogle dog overhører klokke lyden om morgenen, fandtes der en bankemand/kaldemand, som sørgede for at alle beboere kom op i tide.

I tilfælde af hård storm eller hård frost blev et blåt flag hejst, dette var tegn på en fridag for mandskabet, dog var det en ulønnet fridag for alle håndværkerne. 

I 1814 nedlages inspektør stillingen og der blev i stedet for oprettet en militær kommandant post, kommandanten skulle ligesom inspektøren være med til at opretholde lov og orden i Nyboder. Han havde endog magten til at idømme beboere 12 timers vagtarrest. Udover dette var kommandanten også jurisdiktions chef. Ved giftemål var det også her kommandanten, der skulle give den endelige tilladelse. Kommandanten udskrev fribrev, hvilket var en udskrift, der blev udstedt af ham efter at have undersøgt pigens vandel. Ægteskabet skulle af kommandanten overvejes en gang til, hvis de to giftevillige unge begge var under 24 år.

Helt frem til 1972 fandtes kommandant posten, dog i en modificeret form, men han kunne dog stadig udskrive bøder for f.eks. forseelser mod lov og orden i Nyboder.

Vægterkorpset blev i 1856 omdannet til et politikorps, dette skulle nu ikke kun holde styr på overholdelse af lov og orden, men også sørge for renligheden i Nyboder, sørge for at børnene ikke var steder de ikke måtte være, opkræve husleje samt rekvirere lægehjælp. Måske har man i årene inden kaldet medlemmer af vægterkorpset for betjente og Christians job kan så henføres til dette vægterkorps, men jeg har endnu ikke fået mulighed for at afprøve teorien.

"En Aften i Maj 1829 lyste ikke alene de sædvanlige Tranlygter i Nyboders Gader, men Tusinder af Lys bag Vinduesruderne dannede snorlige Ildlinier ned ad de lange Husrækker. Det var i Anledning af Arveprins Ferdinands Trolovelse med Frederik den sjettes Datter Karoline, at Nyboder havde iført sig denne Festdragt, som i øvrigt bekostedes af det offentlige, idet samtlige Underofficerer og "gemene", der boede til Gaden, havde faaet Lys udleveret til Illuminationen. Tre Aar tidligere var det samme sket til Ære for Kongens Datter Vilhelmine og Prins Frederik (Frederik den syvende). "

Kilde: Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid af Hans Daniel Lind

I 1845 bor Christian med konen på 1. sal nede i Hjortelængen. Christian er nu blevet pensioneret som opsigtsbetjent og er efterhånden 79 år gammel. Allerede ved folketællingen 5 år senere er de flyttet til Klerkegade hvor de bor i 416A i stuen. Mon ikke de er flyttet fra 1. salen fordi det efterhånden har været svært for dem at bevæge sig op og ned ad trapperne. At de boede i 416A tyder på at det kunne været et baghus.

Folketællingen 1801:

København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Sankt Annæ Vester Kvarter, , Matr. 326, 2107, FT 1801

Christian Melchior, 30, Gift, , Kattuntrykkersv,

Mette Christine Jørgensdatter, 29, Gift, , g Chr.Melchior,

August Melchior, 4, Ugift, , Fader Chr.M.,

Ludvig Melchior, 2, Ugift, , Fader Chr.M.,

Folketællingen 1845:

København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, , , Hjortelængen 157,1.Sahls Etage, 2, FT-1845

Johan Kock, 24, Gift, , Skrædersvend, Aalborg

Marie født Nordklit, 28, Gift, , hans Kone, Næxøe

Friderik Kock, 3, , , deres Barn, Kjøbenhavn

Wilhelmine Kock, 1, , , deres Barn, Kjøbenhavn

Carl Borchienius, 33, Gift, , Sadelmagersvend, Kjøbenhavn

Cathrine født Mylius, 27, Gift, , hans Kone, Kjøbenhavn

Christian Melchior, 79, Gift, , Pensioneret Opsigtsbetjent, Overdrup,Sjælland

Marie født Jørgensen, 75, Gift, , hans Kone, Kjøbenhavn

Marie Olsen født Faxøe, 49, Enke, , Jordemoder, Kjøbenhavn

Wilhelmine Olsen, 20, Ugift, , hendes Datter, Kjøbenhavn

Marie Hermandsen, 29, Ugift, , Tjenestepige, Walbye

Caroline Marie, 1, , , hendes Datter, Kjøbenhavn

Folketællingen 1850:

København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Klerkegade, , Klerkegade 416 A, stuen, 151, FT-1850

Christian Melchior, 83, Gift, , pensionist, huusfader, Everdrup ved Næstved

Mette Melchior, 81, Gift, , hans kone, Kjøbenhavn