Niels Gustav Meyn

Biografi:

Niels blev aldrig officielt udlagt som far til Hans Ole, men havde kontakt til ham gennem deres voksne liv. Han var aldrig gift med Ebba.

Student i 1910

Niels skrev under mange pseudonymer:

Anker, Peter (pseudonym)

Bell, Ellinor (pseudonym)

Bennett, Patricia (pseudonym)

Bright, Mary (pseudonym)

Bristol, Charles (pseudonym)

Chester, Harold (pseudonym)

Danner, Dick (pseudonym)

Dorph, Jan (pseudonym)

Farwest, Phil (pseudonym)

Forster, John D. (pseudonym)

Gartner, Davis (pseudonym)

Griffith, George (pseudonym)

Hamilton, Mary (pseudonym)

Harder, Gustav (pseudonym)

Hardner, Carl (pseudonym)

Hardner, Gustav (pseudonym)

Hill, Lisa (pseudonym)

Hill, Richard H. (pseudonym)

Hill, Richard M. (pseudonym)

Jensen, Else (pseudonym)

Juul, Erik (pseudonym)

Klindt, Ole (pseudonym)

Lykke, Anne (pseudonym)

Lynæs, Kai (pseudonym)

Marling, John (pseudonym)

Marner, Christel (pseudonym)

Marshall, Ann (pseudonym)

Miller, Jan (pseudonym)

Morris, James (pseudonym)

Munk, Jens (pseudonym)

Møller, Nikolaj (pseudonym)

Nelson, Rex (pseudonym)

Parker, David (pseudonym)

Parker, Ruth (pseudonym)

Rasmussen, Andreas (pseudonym)

Sterling, Robert (pseudonym)

Tønder, Erik (pseudonym)

Werner, Lili (pseudonym)

Ørn, Richard (pseudonym)

1891 Født: 11-12-1891

1891 har skrevet et hav af børne- og kriminalbøger under forskellige pseudonymer

1910 Debut: novelle i Hjemmet

1910 student

1911 cand.phil.

1911 Debut i bogform: Med luftskib til Mars (roman, sammen med August Klingsey)

1915 Debut i bogform: Rejsen til Venus. Fantastisk fremtidsfortælling (roman)

1919 Dansk Forfatterforening 1894-1919: side 231

1935 Studenterne [fra år]: 1910, side 232-33

1957 Død: 15-04-1957

Populærlitteratur på dansk

af Jan B. Steffensen

Skal man studere dansk populærlitteratur i det 20. århundrede, kommer man ikke uden om Niels Meyn. Men da han meldte sig ind i nazistpartiet i krigens første år, meldte han sig samtidig ud af det litterære miljø. Denne artikel tager sigte på kort at præsentere hans forskellige bidrag til populærlitteraturen.

Fra den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957) startede som oversætter for Litteraturselskabet i det sidste århundredes første årti og til hans død i midten af 1950'erne, skrev han mere end 300 kriminalfortællinger, når man medregner de mange historier, han bidrog med til de såkaldte krimihæfter (pulpmagasiner). Det er jo i sig selv en overvældende produktion, men dertil kommer, at Meyn - under mere end 30 forskellige pseudonymer og anonymt (Charles Bristol er det mest kendte og anvendte) - også skrev børnebøger, science fiction, dyrebøger og faglitteratur. Han havde en evne til at suge viden til sig og derefter omsætte den i kombination med sin viltre fantasi til spændende fortællinger med de mest eventyrlige plots. Efter sigende løb han aldrig tør for ideer og manglede ikke inspiration.

Meyn skrev for at tjene penge, men var nu alligevel ikke helt blottet for litterære ambitioner. Han var ivrig for at blive accepteret på det litterære parnas, men det lykkedes aldrig. I Danmark var populærlitteratur meget ilde set - i det mindste op til starten af 1980'erne - og faktisk har Meyn haft en langt mere fremtrædende rolle i Sverige end i Danmark. Meyn skrev altså for at tjene penge, og han tjente penge for at bruge dem. Han var en levemand, for hvem dagligdagens trivialiteter forekom mindre betydende, og han levede uden megen tanke for morgendagen. På den måde er Meyn en klassisk populærlitterær forfatter, og de mange forskellige pseudonymer skulle sikre, at han kunne udgive sine fortællinger i samme rasende tempo, som han kunne skrive dem. Til tider var pengemangelen så stor, at han skrev og solgte ideer til historier, som andre så kunne skrive færdig.Meyn havde ikke været længe hos Litteraturselskabet, før han fandt ud af, at det var hurtigere at skrive historierne selv frem for at oversætte dem. Det blev hans vej ind i den hæftelitteratur, der blomsterede i starten af det sidste århundrede, og han bidrog til flere af Litteraturselsskabets serier, som ellers for det meste bestod af oversatte historier, primært fra tysk. Hæfteserierne Lord Kingsley og Fyrst Basil var blandt hans første bidrag til den kriminallitterære genre. Senere bidrog han bl.a. under fællespseudonymet Peter Anker fortællinger til nogle af de store danske hæfteserier, Betjent Ole Ny, Kurt Danner og Styrmand Rasmussen. Mest centralt står hans egen serie om Mystiske Mr. X., der udkom i flere omgange.

Ved siden af de kriminallitterære hæfter står Meyns egentlig hovedbidrag til den danske kriminalfortælling, bl.a. en serie historier af boglængde, som udkom i Record under en række forskellige pseudonymer (Gustav Hardner, Harold Chester, Richard Ørn m.fl.). Til trods for at Meyn ofte forfalder til eventyrlige indslag på tidspunkter, hvor kriminalromanen generelt bevægede sig i retning af rationalitet og videnskabelighed eller moralismen i den hårdkogte krimi, har disse historier noget mere substans end de mere skabelonagtige hæftehistorier. Fortællinger i Record blev suppleret med enkelte selstændige bogudgivelser under eget navn - bl.a. To Skud i Natekspressen (1944) - og som Charles Bristol - bl.a. Ad skjulte veje (1933) og Bag lovens kulisser (1928). Ingen af disse selvstændige krimier er udkommet på svensk, og de kan være vanskelige at skaffe på dansk.Meyn var journalist før han blev forfatter, og han har skrevet hundredevis af artikler til mange forskellige tidsskrifter om primært populærvidenskabelige emner. Den faglitterære interesse satte sig også spor i den del af forfatterskabet, som Meyn selv satte mest pris på, nemlig hans dyrebøger. De udkom foruden i Danmark og Sverige, også i Norge og Finland, og en del af dem blev oversat til tysk og udgivet i enten Tyskland eller Østrig. Han fik et vist navn i Tyskland og blev inviteret til at holde foredrag. Dyrebøgerne er fiktion, men de bygger på en grundig viden om dyreadfærd, og Meyn lagde selv vægt på den grundige research, der blev foretaget hjemme ved skrivebordet.De fleste børn - piger og drenge - der har læst børnebøger i det 20. århundredes første halvdel, har næsten sikkert haft kløerne i Niels Meyn. Nu har han blandt børnebøgerne anvendt de fleste pseudonymer: bl.a. Anne Lykke og Christel Marner, når han skrev for piger, og f.eks. Charles Bristol, Erik Juul eller Kai Lynæs, når han skulle udgive nye drengebøger. Det hænger sikkert sammen med de mange bøger, der udkom i den sidste halvdel af 1940'erne. Det var drengebøgerne, han gjorde mest i, og mange af dem har den blanding af eventyr og det fantastiske, der tiltrækker - eller i hvert fald tiltrak - drenge lige før og i starten af teenageårene.

Litteraturkritikken har sjældent givet positive bedømmelse af Meyns bøger, men der er undtagelser, når det gælder børnebøgerne. Børnebøgerne indeholder også fra tid til anden elementer fra science fiction fortællingen, men ellers skrev Meyn også egentlige science fiction historier med marsboere og flyvende tallerkener. Han skriver først og fremmest gode historier - og forsøgte ikke at gøre dem egentligt videnskabelige. Det var sikkert, Meyns evige jagen efter muligheder for at publicere sine artikler og historier, der førte ham i armene på det danske nazistparti. Han skrev bl.a. for dagbladet Fædrelandet, men ragede uklar med partiet mod slutningen af krigen og meldte sig ud. Der er intet, der tyder på, at han var aktiv nazist, og selvom hans fortællinger ofte bygger på litterære stereotyper og populistiske fordomme, adskiller de sig egentlig ikke særligt fra mange andre forfattere fra mellemkrigsårene. Mærket som nazist genvandt Meyn aldrig den begrænsede position, han havde før krigen, selvom han nogle år efter krigen igen blev optaget i den danske forfatterforening. På mange måder havde Meyn en mere fremtrædende position i Sverige, hvor John Lorén stod for udgivelsen af mange af Meyns fortællinger, bl.a. det meste af serien med Jack Lester, der bl.a. udkom i Alibimagasinet. Meyns død i 1957 blev omtalt i flere svenske aviser, men stort set ikke i Danmark. John Lorén omtalte i den anledning Meyn som "en gläsande författere" og fremhævede, at Meyn "genom sina Jack Lester-romaner, som vi haft förmånen att kunna publicera, har han blivit mycket uppskattad av våra läsare." Det var også vidt sig at være langt lettere at skaffe Niels Meyn svenske titler end de danske, der sikkert i stort omfang er blev kasseret.

Fra DAST nr. 2, 2001.

Historiske noter:

1891 - Alderdomsunderstøttelsesloven. Fattiglov. Øl- og sukkertold.

1892 - Elektricitet i København

1895 - Folketælling