Frantz Clemens Stephan Weller

Biografi:

Barndommen i Tyskland - ved du noget?

Clemens er født i Neustadt ved Berlin i 1838. Desværre har jeg ikke været i stand til at finde yderligere om ham endnu, men skulle du sidde inde med oplysninger omkring ham, vil jeg blive meget taknemmelig for at høre fra dig. Jeg ved at han efter sigende på et tidspunkt erhverver dansk indfødsret, men omkring hans barndom og ankomst til Danmark ved jeg altså ingenting. Om den danske infødsret er kommet i forbindelse med at Danmark i 1864 erklærer krig mod Preussen, hvor Clemens oprindeligt stammer fra er usikkert, men en mulighed.

Han er tilsyneladende bogbinder af profession da han ansættes hos Georg E. Hansen, som er fotograf i 1860. Inden har han angiveligt, som ca. 19-20 årig, været sendt til Frankrig for at studere fotografi (?). Jeg er i tvivl eftersom han er bogbindersvend. Det kunne jo tænkes at det var indenfor dette fag han har studeret på sit ophold i Frankrig...

Man starter som bogbindersvend og så bli'r man Kongelig Hoffotograf...

I ca. 1860 bliver Clemens ansat hos Georg E. Hansen, hvor han som bogbinder starter med at have opklæbning af fotografierne som hovedansvar. Nicolai Bøgh skrev i begyndelsen af oktober 1866 et brev til H. C. Andersen, hvori han omtalte "om en Atest for Photographen Weller". (Se H. C. Andersens dagbog 21. oktober 1866). Clemens er altså blevet fotograf i de mellemliggende 6 år.

Den 1. december 1867 grundlægger N. C. Hansen (Georg E. Hansens bror) og løjtnant Schou firmaet Hansen & Schou og endelig den 30. september 1869 optages Clemens som kompagnon med næringsbrev som fotograf i firmaet, som nu omdøbes til Hansen, Schou & Weller.  Den 14. april 1869 udnævnes firmaet også til Kongelig Hofleverandør. Fra 1872 til 1885 er adressen på firmaet Østergade 15. Under taget var blevet isat store atelier-vinduer og her lå firmaet så frem til 1885, hvor Clemens valgte at flytte op i Bredgade i nummer 28, det forhenværende Schimmelmanns Palæ, men nu i 1885 kaldet Concertpalais. Familien Schimmelmann havde ejet palæet igennem 123 år, da de i 1884 solgte det til Aktieselskabet "Concertpalaiset", som havde store planer for bygningen. De ville lave koncerthus - drive restaurations- og foreningsliv i de smukke omgivelser og så ville de da forresten også gerne tjene lidt penge. De planlagde derfor lejemål bl.a. i sidebygningerne og det er formodentlig her Clemens nye lokaler er beliggende da han vælger at flytte. (I dag kender vi adressen som Odd Fellow Palæet).

(Schou døde, Hansen trak sig tilbage, men Clemens fortsatte siden firmaet under navnet Hansen & Weller).

Fra oktober 1885 til 1900 var adressen Bredgade 28.

I 1872 havde firmaet en udstilling i København.

I 1875 havde firmaet en udstilling i Wien, som de fik Bronze Medalje for.

Da Clemens Weller døde den 17. juli 1900 efterlod han (Firmaet Hansen & Weller) ifølge det norske ugeblad "Nu" 360000 fotoplader. Ca. 660 af firmaets negativer af danske og udenlandske fyrstelige personer, købtes i 1901 af Elfelt og findes den dag i dag på Det Kongelige Bibliotek.

Nytorv set fra Gammeltorv, 1860   Måske er fotografiet taget en søndag eftermiddag. Der er næsten ingen handlende og stilladset på et af husene i venstre husrække står tomt. Caritasbrønden var et springvand, som Christian IV fik anlagt i 1608-09. En bronzestøber fra Nürnberg, Peter Hoffmann, støbte kummen og firgurgruppen efter en træmodel skåret af billedskæren Statius Otto. Figurgruppen symboliserer næstekærligheden, der på latinsk hedder caritas. Under kummen skjulte der sig et ottekantet og seks meter dybt brøndkammer, som rummede ca. 300 m3 vand ført ind fra Emdrup Sø. Her kunne byens borgere til enhver tid hente vand.   Billedet er fundet her.

Man gifter sig når man kommer i ulykke...   Clemens kommer til Danmark og bosætter sig på et tidspunkt i København.  Den 16. juni 1861 gifter han sig i Vor Frue Kirke med Laura Elise Cathinca Melchior. Som en kuriositet kan nævnes, at det ind imellem betaler sig grundigt at sammenligne datoer, for ved at sammenligne datoen for brylluppet med datoen for dåben af deres første barn, Agnes Ernestine, ses det at Laura har været i hvert fald 5-6 måneder henne i graviditeten med hende da de blev gift. Desværre melder historien intet om om de så er gift af nød eller kærlighed.   Agnes er døbt i Trinitatis Kirke den 3. november 1861. Kun 4½ måned efter forældrenes bryllup i Vor Frue Kirke.   Familien har boet midt i byen. Clemens arbejdede i Østergade. Børnene er døbt i henholdsvis Trinitatis oppe ved Rundetårn og Vor Frue lige omme bag Nytorv, ligesom forældrene er gift i den.   Billedet til venstre er af Nytorv, som var byens store handelstorv, hvorfra man solgte kød, fisk, fjerkræ og grøntsager. Laura har sikkert handlet hernede til hverdag, når der har skullet købes mad til hjemmet.   Gammeltorv er forøvrigt byens ældste torv. Det kan føres tilbage til 1100-tallet og fungerede som middelalderbyens driftige handelstorv. Det lå nær byporten, Vesterport, og de handlende havde derfor en nem trafikal adgang til torvet. Det var også her man afholdt ridderturneringer og de mange øvrige festlige arrangementer byen ellers bød sine borgere på. Byens tredje rådhus blev opført i 1479 midt på Gammeltorv. I 1606 udlagde Christian IV området bag rådhuset til et nyt torv, som også blev pladsens navn. Efter den store brand i 1795, hvor rådhuset nedbrændte, koblede man de to torve sammen til en plads.

Hvor boede Clemens så...

Omkring pladser og hovedstrøg lå byens pænere adresser. Nytorv var ingen undtagelse og på pladsen ligger fortsat nogle meget smukke borgerhuse, men kun et stenkast derfra, i smågaderne bag pladsen, lå stræder med de fattige københavnere. Latinerkvarteret er et eksempel på sådan et naboskab. Omkring Nytorv har det fine borgerskab boet, mens de fattige, kun et stenkast derfra, har befolket stræderne. Det var håndværkerne og de småhandlende, som boede og ernærede sig med adresse her sammen med tjenestefolk og soldater. Her boede de i alle de små étværelses- og toværelseslejligheder.

Selvom rådhus, bispegård og universitet var beliggende i kvarteret, var dets socialstruktur altid beskeden. Adel og storborgerskab fandtes ikke, men en frygtelig masse håndværkere og småhandlende.  Skt. Petri kirke, oprindelig en af beboernes to sognekirker, blev lukket efter reformationen men oplevede et nyt liv som den tysk- lutherske menigheds kirke, som den er den dag i dag. Kirkens præste gårde, kantor- og graverhuse, skoler og stiftelser var og er en betydelig del af kvarterets byggemasse.

Kortet til venstre giver en oversigt over familiens adresser - tryk på kortet for at se det i stor gengivelse.

Clemens og Laura har boet omme bagved de fine adresser. Omme i Latinerkvarteret. Måske fordi det har været i nærheden af den tyske kirke, men børnene er ikke døbt i den. Måske mere fordi det var her de billige lejligheder lå. Ved at kigge i Krak kan vi konstatere, at Clemens er flyttet stort set konstant med sin lille familie. Den første registrering vi har fundet viser at de i 1863 boede Studiestræde 12 oppe på 3. sal. Allerede i 1864 er de flyttet til Løngangsstræde 15 på 1. sal. I 1866 flytter de endnu en gang til Skindergade 17 på 2. sal.

Efter Clemens er gjort til kompagnon kan vi se, at familien i 1870 nu er bosiddende Landemærket 1 på 1. sal. I 1872 er de allerede flyttet endnu en gang til Nørregade 25B altså baghuset oppe på tredie. Her er der desuden anført, at Clemens nu også er Galanteriarbejder. Dette skal sikkert henføres til hans arbejde med at opklæbe billeder i albums og på pap, men jeg er langtfra sikker og hører gerne fra dig, hvis du har kendskab til eller forestilling om hvad det kan dække over. Desuden har han formentlig retoucheret billederne inden de har forladt forretningen.I 1875 er de flyttet ned i Kongensgade 48 helt oppe på 4. sal og 10 år efter bor de i Nørre Voldgade 78 på 2. sal. I 1890 er familien så endelig endt i Sølvgade 84 på 1. sal og her bor de til Clemens død den 17. juli 1900.

Clemens begraves ude på Assistenskirkegården og begravelsen koster den formidable sum af 64.50,- Desværre var det ikke muligt at tyde dødsårsagen i papirerne inde på Københavns Stadsarkiv.

Som sagt var Gammeltorv/Nytorv en af byens centrale markedspladser og der var to ugentlige markedsdage, onsdag og lørdag,  hvor pladserne fyldtes med bønder, borgere og tjenestefolk. Ved Caritasbrønden havde valbykonerne deres stadepladser, og her falbød de deres varer - mælk, æg, fjerkræ og kaniner. Hvert torv havde nemlig sine handlende, så man måtte ind imellem byen rundt for at få de varer man havde brug for. Grønttorvet lå f.eks. oppe på Højbro Plads hvor de også solgte blomter og fisketorvet lå langs Gammel Strand. Slagterne holdt til i "Maven" ved Nikolaj Tårn. Mange af de handlende bar dragter som viste om sælgeren kom fra Skovshoved, Amager eller Valby.

Udover torvene med hver deres udbud af varer fandtes der også en masse forskellige gadesælgere, som fra deres vogne falbød forskellige ting såsom rejer, muslinger, sild, jordbær og sand til gulve. Hver vare havde sin sang, så gadesælgerne gik altså rundt i København og sang hver deres sang afhængigt af hvilken vare de havde at sælge. På den måde kunne man på lang afstand høre hvornår der f.eks. kom muslinger til kvarteret.

Lugte og lyde har været markant anderledes i midten og slutningen  af 1800-tallet i København. Folk boede tæt og overalt genlød gaderne af vognhjul, hestehove og træsko. Også håndværkernes hamren har været en del af byens lyd, for mange af dem arbejdede udendørs, hvor lyset var bedst. Gadesælgernes sang har genlydt gennem gaderne og måske har man ind imellem kunnet høre torvekonerne falbyde deres varer.

Københavnerbegivenheder...

Store Bededags Aften I det gamle København blev Store Bededags Aften fejret på en særlig måde. Når stadens kirkeklokker ringede helligaftenen ind, tog københavnerne deres fineste tøj på og gik tur på volden. Ikke bare for at nyde det spirende forår, men i ligeså høj grad for at se og blive set af de andre københavnere. Kirkeklokkerne ringede i en hel time og når de stoppede igen klokken otte, gik man hjem og spiste friskbagte, varme hveder til aftenteen. Helt ligesom vi gør den dag i dag. Voldene, som dengang lå hele vejen rundt om København, havde en bred sti på den højestliggende del, som man kaldte voldkronen. Heroppe fra kunne man på den ene side se de røde tage ind over byen og på den anden side se ud over landet. Normalt gik der vagter heroppe, men denne ene aften om året valfartede københavnerne herop, for at gå tur med familien og ikke mindst for at se og blive set. Billedet til venstre er malet i 1862 af Andreas Herman Hunæus og hedder "Kjøbenhavns Vold Aftenen før Store Bededag". Det kan ses på Københavns Bymuseum.

H. C. Andersen hos fotografen den 21. maj 1874... "Torsdag 21. Spadserede lidt, men var meget svimmel... Klokken eet kom Photographen jeg sad til halv fire, Veiret var mørkt og Lyset ikke godt i min Stue han tog mig fem Gange med Værelsets Omgivelse, første Gang var det ikke heldigt, med de fire andre var han tilfreds jeg blev imidlertid saa ødelagt at jeg ikke kunde staae paa mine Been." Andersen modtog fotografierne fra Weller med posten, og den 27. maj 1874 kommenterede han dem i et brev: "Fra Photograph Weller har jeg modtaget 5 forskjellige Aftryk af de Photographier han tog af mig i min Stue; Omgivelserne der træde smukt frem og give et malerisk Skue, men selv seer jeg meget gammel, affældig og tandløs ud, det ene Portræt er nu aldeles hæslig, de fire andre finde jeg mig i, thi ligne gjør de vist; jeg er tilvisse i det sidste Aar blevet gammel uden paa..." Ja, gammel, affældig og tandløs var han blevet at se på, og det ville han vedkende sig, i hvert fald så længe det lignede. Men Andersen kviede sig alligevel ved at give væk af disse billeder; de manglede noget. H.C. Andersen skriver i sin dagbog maj 1874: Onsdag 20. Deiligt Solskin. Idag var jeg slet ikke ude, skrev en Mængde Breve, fik til morgen Besøg af Clara Heinke og hendes Søster. Senere kom Bøgh, som iaften fører de tre Damer i Tivoli. Derpaa kom Photographen Weller, som imorgen vil indtræffe for at photographere mig i min Stue. Torsdag 21 Spadserede lidt, men var meget svimmel. Fik Besøg [af] Birk-Reichenwald Ministeren fra Norge han kom fra Rom, havde paa Hjemveien besøgt Fru Heiberg i Lausanne. Klokken eet kom Photographen jeg sad til halv fire, Veiret var mørkt og Lyset ikke godt i min Stue han tog mig fem Gange med Værelsets Omgivelse, første Gang var det ikke heldigt, me[d] de fire andre var han tilfreds[,] jeg blev imidlertid saa ødelagt at jeg ikke kunde staae paa mine Been. Nu kjørte jeg hen til Frøknerne Heinke og hentede dem til Melchiors paa Rolighed; derude var Bloch. Jeg følte mig særdeles svimmel og kom hjem halv 9 meget træt. Søndag 24de. Pintsemorgen. Solskin. Sluttede mit Brev til Fru Melchior afsendte det. Besøg af Exellensen som kominat Kl 12 med Frøken Bartholin, han bragte mig Hilsen fra Kongen, hvem han havde sagt at jeg var paa Holsteinborg. Ved Frokostbordet var Dr Steenbuch med sin Kone, ligesaa Provst Møller der havde prædiket i Dag her i Kirken paa Gaarden. To Gange har jeg spadseret ud i Dag i Solskinnet,  men endnu var Blæsten kold, jeg følte mig snart træt, var svindel og har i Dag Knugen i Brystet. Postenbragte Aviser med Gjentagelse af Hartmanns Festen. Jeg fik Brev fra Scudder i Amerika om Haandskrifter til to Damer der. Brev fra Photographen Weller med flere Aftryk af mig   i min Stue, de var godt gjorte, men jeg seer meget affældig og tandløs ud. Blev barberet i Dag af Overtjeneren Eriksen. H. C. Andersen når til fotografen endnu én gang den 26. september. Herefter er han for svagelig og dør den 4. august 1875 på Rolighed. Forøvrigt er Clemens fem HCA-portrætter  fra 21.5.1874, basis for rekonstruktionen i H.C. Andersens Hus i Odense af arbejdsværelset i digterens sidste lejlighed i Nyhavn 18. Det er da meget sjovt.

Kjøbenhavn 28. Juli 1894 Storkespringvandet springer! Iaftes Kl. 10 faldt Plankeværket omkring Storkespringvandet paa Amagertorv. Med stor Interesse fulgte mange Mennesker det sidste arbejde paa Kunstværket, hvis Straaler blev prøvet for første Gang. Idag, paa Kronprinsens Sølvbryllupsdag - træder det i daglig Funktion. Bassinet betragtes som en Folkeforlystelse og Unge Mennesker samles i Aften- og Nattetimerne og kaster mange mærkelige Ting i Kummen.

Sommeren 1894 blev endnu en af Københavns seværdigheder indviet - springvandet på Amagertorv. Det var en gave fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, men mange københavnere syntes springvandet var uskønt og smagløst hvilket de ikke undlod at gøre opmærksom på. Det blev til et tilløbsstykke som samlede en masse af de unge københavnere, som havde sjov med f.eks. at sætte fisk ud i kummen, hvorefter de satte sig til at fiske. Fiskene døde ynkeligt da en eller anden bagefter hældte farvestof i kummen, så vandet var rødt som rødbedesaft. Man kastede mønter og andet i vandet og det blev brugt til mere eller mindre frivillige vandgange. Nogle smed endda en neger i vandet og påstod at de bare ville se om de kunne vaske ham hvid. Hver gang der opstod tumulter omkring springvandet, måtte politiet træde til for at opløse opløbene, hvilket de til sidst blev så trætte af, at det endte med at "storkene blev sat i bur". Man opsatte simpelthen et højt trådhegn med pigge foroven og så faldt der ro over gemytterne. Sidenhen har også visesangeren Cæsar besunget "Det store, stygge storkespringvand", som forøvrigt er smykket med hejrer og ikke storke... Der er nok ingen tvivl om at Clemens og Elise har været nede for at se det springvand, som forårsager så meget uro i byen.

Historiske noter:

1838 - Almindelig lægeeksamen indføres.

1839 - Christian 8. bestiger tronen

1840 - Brændemærkning som straf afskaffes. Folketælling

1843 - Daguerreotypier.

1859 - Gadenumre i København

1860 - Folketælling

1863 - Christian den 9. bestiger tronen

1864 - Danmark går i krig mod Preussen og Østrig

1888 - Gifte kvinder får personlig myndighed

1892 - Elektricitet i København

1899 - Arbejdskamp i Danmark - den store lockout