|
|||||||
|
† C. WELLER Formand for Dansk Fotografisk Forening Født 7. maj 1838, død 17. juli 1900.
Biografiske Notitser.
FRANTZ Clemens Stephan Weller var født i Neustadt ved Berlin. Oprindelig Bogbinder af Fag kom han i en ung Alder til Danmark, hvor han lod sig naturalisere. Han arbejdede i flere Aar i daværende kgl. Hoffotograf GEORG E. Hansens Forretning, særlig beskæftiget ved Billedernes Kartonering, men lagde sig samtidig efter Fotografien og grundede den 1. December 1867 sammen med Georg E. Hansens Broder, Portrætmaler HANSEN, og Kontormanden SCHOU den bekendte fotografiske Forretning paa Østergade 15 under Firma HANSEN, SCHOU & WELLER. Senere døde Schou, og derpaa trak Hansen sig tilbage, hvorefter Weller fortsatte Forretningen under firma HANSEN & WELLER. I Oktober 1885 flyttedes forretningen til Bredgade 28, i Koncertpalæets Ejendom. Den 26. Februar 1897 valgtes Weller enstemmig til FORMAND FOR DANSK FOTOGRAFISK FORENING, hvilken Tillidspost han beklædte lige til sin død. – Weller efterlader sig Enke og to voksne Børn, Proprietær WELLER i Jylland og Fru Hofmann, gift med Apotheker Hofmann i Tyskland.
|
|||||||
|
(a) Allerede her kan jeg se, at han er død ret pludseligt og derfor ikke har haft et langt sygeleje. |
Efterretningen om vor afholdte og ansete Formand C. Wellers Død kom sikkert overraskende for de fleste. De, der omgikkes ham daglig eller kom i nærmere Berøring med ham af og til, vidste derimod, at Wellers Helbred var vaklende, selv om han bestræbte sig for at skjule det. Let og smærtefri (a) kom Døden til ham, og det var en Lykke for den arbejdsomme Mand, at han ikke blev lænket til et langt Sygeleje. |
||||||
|
(b) Manden har
været af betydning for fotografstanden. (c) Han fotograferede alle Guldalderens store skikkelser. Dette vidste jeg i forvejen, men får altså bekræftet det her. (d) Hmmm, aner man en anelse stædighed bundet i angst for det nye og ukendte. Det tror jeg... (e) Han lyder som en arbejdsgiver, som man måtte hade. Kontrollerede sikkert alting mere end en gang, perfektionistisk som han var... (f) Han samlede på sjældne fugleæg. Den slags tyder på naturvidenskabelig interesse, som så har manifesteret sig i samlingen af æg. Måske han også interesserede sig for fugle. |
Naar Wellers Biografi skal skrives, maa Tanken naturligt først og fremmest dvæle ved hans store betydning som Fagmand. Hvad kunstnerisk Syn, praktisk Dygtighed og altid vaagende Samvittighedsfuldhed angaar, har vi kun faa Navne paa det fotografiske Omraade herhjemme, som er værdige til at stilles ved Siden af hans (b). Intet Under heller, at netop hans Navn var en betryggende Borgen for det Publikum, som havde Forstand og Øje for et fotografisk Arbejdes Værdi. Af den Grund viste ikke alene den danske Kongefamilie gennem en Række af Aar hans Forretning en ganske særlig Opmærksomhed, men det faldt tillige i hans Lod at portrættere saa godt som Alle, hvis Navne var kendte paa Kunstens, Literaturens og det offentlige Livs Omraade (c). Disse Arbejder, hvis Værdi vedblivende vil være stor, afgive alle et sikkert Bevis paa hans Tekniks Fuldkommenhed, saa formfulde de er i Belysningen og saa karakteristiske i Opfattelsen. Men ogsaa hans Gengivelser af maleriske Kunstværker og Interiører er fortrinlige, særlig Reproduktionerne af gamle Malerier fra Nationalgalleriet og den Moltkeske Samling paa farvefølsomme Plader er fuldendte, ligesom hans store Interiører fra Rosenborg Slot. Weller havde en særlig Forkærlighed for Fotografiens vanskeligste Processer, Kulfotografien og Platinotypien. Ved stadig og utrættelig at sysle med disse opnaaede han de store Resultater – Aristopapiret kom derimod aldrig indenfor hans Døre – han nærede en lidt vidtdreven Ringeagt (d) for dette moderne Produkt. Men hvem har vel ogsaa lagt en saadan Jærnenergi i sin Gærning som han? Tidligt og silde færdedes han i sine Arbejdslokaler, vaagende med sit skarpe Øje over den hele Virksomhed (e). Sent vendte han hjem til sin Bolig og syslede endnu dér – før han gik til Ro – med sin eneste Passion udenfor Fotografien – den store Samling af Fugleæg (f), som han nærede en Kenders Lidenskab for. | ||||||
|
(g) Han har
måske været respekteret men ikke afholdt... (h) Han lyder som en meget selvsikker person, som har ment sig så funderet i sit professionelle virke, at han har kunnet gøre som det passede ham. Respekteret, men ikke afholdt...
|
Var Weller saaledes fuldt kendt og anerkendt som Fagmand af sine Kolleger og Publikum, var dette ikke tilfældet i samme Grad med hans menneskelige værdi. Kort, knapt og afmaalt som hans Væsen var – særlig i de tidlige Aar – holdt mange sig uvilkaarligt tilbage overfor ham. Dette var mange Gange ufortjent. Der var en sund og god Kærne under den lidt haarde Skal. Han var Retskaffenheden og Ordholdenheden selv, god og hjælpsom i det stille mod dem, som trængte til en Hjælp (g). Men ens var han mod alle. Det er sikkert ingen Anekdote, naar det fortælles, at han tiltalte de kongelige Personer i omtrent samme Tone som sine Bydrenge (h). Karakteristisk for Weller var det, at han aldrig søgte eller tildeltes nogen ydre Udmærkelse eller Dekoration – Firmaets Udstillingsmedailler dog undtaget. Han trængte sig aldrig frem med sin Person. Han vidste, hvad han var, men han ønskede det ikke skrevet udenpaa sig. Og vi – hans Fagfæller – vidste det. Netop hans Fordringsløshed skaffede hans Person og Navn en Respekt og Agtelse fra hans Kollegers Side, der var ægte og uvilkaarlig. | ||||||
| Derfor var der ogsaa noget af en andagtsfuld Stemning over os alle hin Aften, da Weller enstemmigt blev valgt til Formand for ”Dansk Fotografisk Forening”. I mange Aar havde han bestemt vægret sig ved at modtage nogen Tillidspost. Hin Aften, da Faget var i en Nød og der raabtes paa ham – følte han, at det ikke nyttede at sige Nej, om ikke alle skulle tvivle om hans Kærlighed til Faget. I hin vanskelige og reformerende Tid tiltrængtes et Navn, som alle kunde samles om uden Strid. Dog blev det ikke alene et Navn, Foreningen vandt den Aften. Den vandt tillige en utrættelig Arbejdskraft og en redelig Vilje til at virke for Fagets Tarv og Fremgang. Det var i trange Tider for Faget – de er ikke forbi endnu – at Weller traadte til, men han slap ikke Taget, før Døden lammede hans Kraft. Repræsentativ blev Weller vel ikke som Formand – dette erkendte han selv – og bedre Tilstande i Faget lykkedes det ham heller ikke at fremtvinge, men han beklædte Formandspladsen med Ære og samlede en trofast Kreds om sig, som nu sørger oprigtigt ved hans Død. | |||||||
|
Lad os da alle bevare hans Minde i Hengivenhed og Ærbødighed, og lad os ikke glemme hans særlige Gærning iblandt os. Gid den være en Forjættelse om lysere Tider. P. Fristrup
|
|||||||
|
I omtalen af begravelsen findes der også
oplysninger, som er sjove og spændende. Jeg ved at den kostede 64,50.- men
nu får jeg også at vide, at han blev båret til graven under fuld musik af
sine tidligere kolleger. Manden var også kendt af fotografer i hele Danmark i kraft af sin stilling som formand i Foreningen. Der er oplysninger omkring bårens dekoration og desuden fremgår det, at Foreningens banner var plantet ved siden af kisten. Sikke en forestilling... *Palmedekorationen var så typisk for klunketidens København, så det er morsomt at læse, at den har prydet kisten. |
Omtale af begravelsen...
Mandag den 23. Juli jordedes paa Assistens Kirkegaard Dansk Fotografisk Forenings afdøde Formand, C. Weller.
Det store Følge dannedes hovedsagelig ved en talrig Repræsentation af den københavnske Fotografstand.
Paa den rigt udsmykkede Kiste var anbragt en *Palmedekoration, med Baand i den danske Farver, fra Dansk Fotografisk Forening, ligesom Fyens fotografiske Forening og Nordjyllands fotografiske Forening havde sendt smukke Blomsterdekorationer. Ved Kisten var plantet Foreningens floromvundne Banner. Efter den sidste Salme bares Kisten ud af Kapellet af Fotografer og førtes under Sørgemusik til Graven.
Kilde: Beretninger fra Dansk Fotografisk Forening, År 1900, Side 125ff |
||||||
